Dansk vinner av årets Glassnøkkel

Glassnøkkelen er prisen for beste skandinaviske kriminallitterære bok i 2025.
Prisen gikk til Dennis Nørmarks bok Harare.
Rivertonklubben gratulerer!


Foto: hentet fra Dennis Nørmarks hjemmeside: https://www.dennisnormark.dk/

Her kan du lese en kort beskrivelse og juryens begrunnelse for å utrope Harare til årets beste skandinaviske krim.

Synopsis:
En ulandsarbejder ankommer til Zimbabwe og finder ud af, at de mange gode tiltag, der søsættes, næsten altid lider en stille død i den udbredte korruption. Sammen med de andre desillusionerede udsendte finder hun sig til rette i et slags overklasseliv med fester og et livligt kærligheds og -sex-liv – de er der jo kun på gennemrejse.

Juryens begrundelse:
Dennis Nørmarks politiske ulands-thriller er både en dødspændende og velskreven sag om skandinavisk idealisme i den tredje verden og en roman om en unge dansk kvinde, Anikas møde med et Afrika som stadigvæk er mere det hvide menneskes fornøjelse end tunge byrde. Anikas syn på sin indsats som vikar for en kvinde på barsel bliver mere og mere anfægtet af en mystisk blogger, som sætter spørgsmålstegn ved nytten af hjælp og bistand til et Afrika, som ifølge en lokal politimand har vold og lemlæstelse lige under overfladen. Ikke langt inde i thrilleren bliver to mænd, kort efter hinanden, slået ihjel. Harare er klart skrevet i traditionen fra englænderen Graham Greenes politiske krimier om kynisme og kapitalisme i oversøiske sammenhænge.
Harare er nemlig på alle måder en krimi som viser hvad genren kan som debatskabende og nytænkende litteratur, skrevet i en glidende spændstig prosa med et sandsynligt plot som både er inciterende og engagerende med sit syn på ulandsbistand som andet end det hvide herrefolks verdslige syndsforladelse for fortidens kolonisering og gustne udnyttelse.
Harare har fortjent sin glasnøgle som netop en moderne krimi, som vil mere end blot underholde med en gåde og et mord.